Det enkle liv

Der er liv alle vegne, det pibler frem over alt. Bare man vender ryggen til i to sekunder, så er der kommet ukrudt imellem blomsterne i staudebedet. Eller mellem rækkerne af de ny såede ærter.

Vi kender til liv i de dybeste steder i oceanet, i de højeste bjerge og i svovlholdige søer, hvor næsten intet kan leve, der er der stadigvæk liv.

Alligevel er livet et under og temmelig skrøbeligt.

Går vi lidt uden for vores planet, så kan vi ikke lige finde liv nogen steder.

Går vi tilbage til dengang hvor der ikke var noget liv, dengang hvor kloden endnu var så varm, at det fløj omkring med lava og der intet liv fandtes nogen steder – kan du overhovedet forestille dig, at der ikke er noget liv?

Prøv at forstille dig, det under det er, at livet opstår i et ellers livløst univers.

Den der lille gnist, som adskiller liv fra livløst. Liv fra død.

Hvorfor skriver jeg om sådan noget?

Fordi jeg pludselig en dag, mens jeg stod i haven, kunne opfatte hvor ufatteligt utroligt, det er at vi er levende i et univers, hvor vi endnu ikke har fundet liv andre steder.

Og hvor megastor en forskel det gør om der er liv eller ej.

Mars har engang haft have, med kæmpe bølger.

Mars har måske engang haft mulighed for liv.

Men den blev for varm.

CO2 niveauet blev måske for højt?

Vi har fået en gave, at få lov til at leve et liv mellem andre levende væsener.

De forsøger generelt ikke at slå os ihjel. Nogle af bakterierne gør. En løve ville sikkert også æde os, hvis vi stillede os lige foran den, med mindre den synes vi lugter for grimt.

Men her i Danmark oplever vi ikke sådan at blive angrebet af de andre levende væsener omkring os, det skulle da lige være skovflåt og myg.

Skovflåter har vi masser af i haven, fordi vi har så mange rådyr, som kommer og spiser vores tulipaner, valmuer, roser, jordbær, stikkelsbær og hiver stedmoderblomsterne op af krukkerne. Hvæsser takker på vores æbletræ og solbærbusk, så nu må jeg starte forfra med dem igen.

Man kan sætte uld rundt om sine planter, rådyrene bryder sig nemlig ikke om at få uld i munden, det virker dog ikke på det med at hvæsse takker.

Havodderen det der fantastiske dyr der svømmer på ryggen med sin unge på maven, og som flækker muslinger på sten. Den havde vi nær udryddet helt. Der var kun 50 levende dyr tilbage. I dag er der heldigvis et par tusinder.

Vi nåede det på målstregen. Andre dyr har vi for længst udryddet.

Og så her i Danmark. Dyr der aldrig kommer igen.

Hørte en naturvejleder fortælle om en gammel film han havde set fra Nordsjælland, der filmede grøftekanterne, hvordan mange af de sommerfugle og blomster der var på filmen, nu stort set ikke findes mere.

Liv der var og nu ikke mere er.

Jeg bliver dybt berørt når jeg hører om John Muir

Manden der brugte 40 år af sit liv på at kæmpe for at bevare blandt andet de kæmpe store Redwood og Sequoia træer. Uden ham havde kæmperne være udryddet. Det var meget tæt på at de kæmpe træer, som havde stået der i 2-3000 år, og som havde overlevet både jordskæv og skovbrande, var, blev udryddet af mennesket i løbet af 50 år. Fældningen af de store kæmper

General Sherman, et sequoia træ, er det største levende træ på jorden.

Har du aldrig hørt om kæmperne før kan du læse mere her Rødtræ

Mere om Redwood og sequoia

Muir Woods

Rigtig god søndag

fra SusieQ

De er lækre og nemme at have med at gøre rabarberne.

De vokser bare, næsten ligegyldigt hvor du planter dem.

Der findes flere sorter, du kan læse mere i  Havenyt

Vinrabarberen hælder min veninde mest til, den er også rød inde i stokken.

Jeg tror jeg holder lige meget af alle sorter, men er glad for at jeg har en tidlig rabarbersort i haven, også selvom den ikke er rød inde i stænglen, bare det at den kommer så tidligt at jeg allerede har kunnet høste af den i et par uger, synes jeg er fantastisk.

Når man skal ’plukke’ rabarber,  skal man trække i dem lige så forsigtigt med et langt sejt træk, så får man det gode med nederst på stokken.

Har forsøgt mig med denne rabarberkage.

Det er lidt tricky at få kage og marengs til at være færdig bagt på samme tid, men den smager dejligt med kold flødeskum eller creme fraiche til (begge dele kan i dag få i laktosefrie udgaver, hvis du har brug for det).
Gluten- og laktosefri Rabarberkage
Dej:
150g laktosefri økologisk smør
120g sukker økologisk rørsukker
1 knsp. salt
3 økologiske æggeblommer
50 g finthakkede mandler

230g glutenfri kagemel
1½ dl laktosefri mælk

Marengslåg:
3 økologiske æggehvider
180 g økologisk rørsukker

50 g grofthakkede mandler
Korn af ½ stang vanilje.
350g rabarber skåret i små stykker.

Rør dejen sammen, hæld den i en rund tærteform.
Tænd ovnen på 200 gr. og sæt dejen ind mens ovnen varmes op.
Pisk imens æggehviderne stive, rør dem seje med sukkeret.
Vend mandler og rabarber i.

Tag tærtefadet ud og fordel marengsmassen oven på kagen.
Bag kagen nederst i ovnen ca.1 time.

God fornøjelse

Rigtig god søndag

fra SusieQ

Det er blevet varmere og humlebierne er kommet godt i gang igen.

Har set en del af dem, men kun to honningbier.

Sidste år så jeg næsten heller ikke nogen honningbier.

Det har måske været for koldt?

Måske er det bare uopmærksomhed fra min side?

Men jeg synes bare jeg plejer at se mange flere bier i løbet af en sommer, end jeg så sidste år.

Bierne har været under pres.

De bliver ramt når vejret er for koldt. De har været ramt af en eller anden bakterie.

De kan ikke tåle vores sprøjtegifte.

Vi sprøjter for at holde skadedyr væk fra vores afgrøder.

Men bierne ryger med i købet. Artikel om biers forsvinden.

Bier er ikke skadedyr.

Bier er livsvigtige for vores egen overlevelse.

Vi kan ikke få noget at spise, hvis der ikke er nogen bier til at bestøve vores afgrøder.

7 år er det man regner med vi vil overleve på kloden, hvis der ikke fandtes flere bier.

Heldigvis er der flere og flere mennesker, der har lyst til at holde bier og have glæde af at kunne høste deres egen honning fra bistader i haven eller på taget.

Både i Danmark Biavl og andre steder Almindelige mennesker holder bier

Selv i storbyer Bier i Paris

Fik lov at skrive et indlæg til Grøn forskel men synes bare ikke jeg havde fået skrevet nok om bier og der bliver hele tiden ved med at dukke nye ting op.

Biernes honning har flere gode egenskaber og kan bruges til alt lige fra hostestillende middel, til sårheling (især Manuka honning) og nu også i stedet for sølvpapir:

Beeswrap

Det er da super.

Flere af den slags geniale indfald ønskes. For vi mennesker vil helst ikke gå tilbage til gamle dage, hvor alt var mere besværligt og tidskrævende, vi vil helst have at alting er let. For vi har travlt.

Derfor må husholdningen og andre tidskrævende ting i vores liv gerne være lette og hurtigt overstået.

Det er ikke altid let at skulle hænde ting over i andre beholdere, der senere skal vaskes op. Det er meget lettere lige at smække sølvpapir over. Det er bare ikke særligt godt for miljøet.

Samvirke har skrevet en artikel om det. Aluminium er et ret miljøbelastende produkt.

Så er det fantastisk at der nu findes et produkt man kan bruge med god samvittighed, lavet med hjælp fra bierne.

Har fået lov til at dele denne opskrift på lækker økologisk honningkage med jer.

Økologisk Honningkage med smørcreme

Honningkage er noget de fleste kan lide, her er KøkkenChefens svar på denne fantastiske kage.

Opskriften er lavet 100% Økologisk, selvom det kan være en lille udfordring på Chokolade og krydderier – men Superbrugsen ( ihvertigfald i Sorø, har et rigtigt godt udvalg )

Honning er der kun 2 producenter i Danmark pt. som laver Økologisk, derfor kan man her med fordel købe sin honning hos en lokal biavler, da det ofte er meget tæt på at være 100% økologisk også.

Du skal Bruge:

6 store Økologiske æg.

150 gram Økologisk sukker.

400 gram Økologisk Honning.

Krydderier:

2 tsk. Økologisk Stødt Ingefær.

2 tsk. Økologisk stødt Nellike ( den bliver du selv nødsaget til at knuse, da Nellike ikke kan købes som stødt økologisk )

2 tsk. Økologisk stødt Kanel.

2 tsk. Økologisk stødt Kardemomme.

400 Gram Økologisk hvedemel.

6 tsk. Økologisk bagepulver.

Æg og sukker piskes helt hvidt, på røremaskine eller med elpisker- det er meget vigtigt at piske længe til du har en sej og hvid blank masse.

Honning som er blødgjort over vandbad, tilsættes langsomt og røres ( ved lav hastighed på røremaskine/elpisker )  i æg/sukkermassen.

Mel, bagepulver og krydderier sigtes og røres langsomt i dejen til en ensartet og luftig kagedej, pas på ikke at piske dejen for hårdt- men kør den stille og roligt.

Kagedejel hældes i en bageplade med bagepapir og bages ved 180 grader i ca. 30 min. forvarmet ovn.

Efter 30 min. sænkes temperaturen til 150 grader – og kagen skal have yderligere ca. 10 min.

Mærk efter med en strikkepind el. lign. og tag kagen ud når den er færdigbagt.

Tiderne kan variere da ikke alle ovne bager ens.

Når kagen er færdigbagt skal den afkøle helt, og når den er afkølet stilles den i køleskab- så den bliver helt kold.

Smørcreme:

125 gram Økologisk flormelis.

2 spsk. kogende vand.

250 gram Økologisk smør.

Flormelis røres med det kogende vand, og det blødgjorte smør røres sammen med flormelis til en jævn creme.

Den afkølet kage skæres igennem på midten med en lang skarp kniv, og smørcremen fordeles i jævnt lag på den underste del af kagen.

Når smørcremen er fordelt lægges den øverste del på igen.

Smelt ca. 250 gram mørk ( 44%) Økologisk chokolade over svag varme i vandbad, og hæld/fordel på toppen af kagen.

Når chokoladen er fordelt på toppen stilles kagen igen i køleskab, til cremen har sat sig helt ( dette tager et par timer )

Når cremen har sat sig kan du skære kagen ud med en takket kniv, og den er klar til servering.

Velbekomme.

Kagen er lækker når den er klar, mange honningkager bør stå i et par dage før servering – men ikke denne her.

Holdbarhed på kagen er lang ca. 2 uger, dog skal den opbevares tildækket på køl.

KøkkenChefen

Umm glæder mig til at sætte tænderne i den lækre sag.

Rigtig god Pinse

fra SusieQ

Kyllingesuppe med ris.

Synes selv jeg havde gjort det så godt med bæredygtig mad, da jeg lavede en Thai inspireret kyllingesuppe med ris.

Men det er fordelen ved at bo sammen med en teenager, så bliver man straks rykket ud af sine vildfarelser.

Han var der med det samme, da jeg roste at man snildt kunne lave CO2 venlig mad til 4 personer på et enkelt stykke økologisk kyllingebryst.

Er der ikke kokosmælk i? Spurgte han lakonisk.

Og hvor er det lige aspargeserne kommer fra?

Og chilien?

Øv! Tænkte jeg i mit stille sind; og hvad med risen og gurkemejen ? Og det citrongræs, ingefær og fiskesovs, som der også skulle have været i, men som jeg ikke lige havde i huset. I stedet puttede jeg ærter og spidskål i.

Heldigvis giver det mig bare blod på tanden.

Jo jeg kan godt se at lige netop denne her suppe, kræver lidt mere fintænkning, før den er helt CO2 venlig.

Så jeg tænker lige og venter til jeg kan købe danske asparges og ærter. Kan jeg med fordel bytte risen ud med knækkede byg eller hvedekerner?

Kan jeg lave min chiliolie selv? Naturligvis chilien.

I hvert fald er jeg på vej med citrongræsset, for jeg har lige købt en lille krydderurt af slagsen.

Ingefær har jeg rent faktisk stående i en urtepotte sammen med en af potteplanterne i stuen.

Har dog endnu ikke haft held med at kunne høste en ingefær, men det kan da være det lykkes en dag.

Hvidløg har jeg i mit højbed, sammen med almindelige løg.

Så er der bare den famøse kokosmælk – hvad stiller jeg op med den?

Hvordan pokker får jeg den til at blive klimavenlig? – Jeg kan fortælle at den er økologisk, men den skal jo som sagt transporteres hele vejen rundt om kloden.

Fiskesovsen udelader jeg og skifter ud med grøntsagsbouillon i stedet for, det virker rigtigt fint.

Kan man dyrke gurkemeje selv?

Det må undersøges.

Rigtig god søndag

fra SusieQ

Har opdaget at jeg trives rigtigt godt med krukker og højbede og andre afgrænsede rum.

Det er mere overskueligt for mig og jeg elsker at plante mine krukker til.

Glæden ved at plante blomster, lægge løg og så frø i den samme krukke er bare fantastisk.

Går og tænker nøje over mine tretrinsraketter af blomsterkrukker og hvordan de mon vil tage sig ud i løbet af sommeren.

I år har jeg desværre fået tømt min kompostbunke ud på et nyt bed jeg har fået lavet, så der er ikke mere kompost muld at putte i krukkerne.

Derfor har jeg købt plantesække, så jeg har noget muld at fylde i krukkerne.

Desværre har jeg fundet restaffald i plantesækkende. Plastiskrester med videre.

I starten tænkte jeg ikke så meget over det, men sorterede det bare fra og smed det i skraldespanden til plastikaffald, som vi lige har fået.

Men i dag blev jeg irriteret over det – og bekymret.

For hvad hjælper det at jeg køber økologiske krydderurter og økologisk gødning til mine afgrøder, hvis den muld jeg har plantet dem i, så er fyldt med gift?

Når jeg er blevet provokeret længe nok, så sender jeg af og til en mail til firmaet.

Det blev jeg i dag, for nu har jeg pillet affaldsrester ud af samtlige plantesække.

Venter spændt på deres svar.

For hvordan kan jeg vide hvad de ellers indeholder?

Kan der også være gift rester i mellem det andet affald jeg har fundet?

Kan vi blive syge af at spise krydderurter der er dyrket i mulden?

Det gør vi nok ikke, så mange krydderurter spiser vi trods alt ikke.

Men fidusen med at ville prøve, at være økologisk er lidt lige som forsvundet.

Jo, jo jeg ved jo sådan set godt, at det ikke er helt godt at købe muld i plantesække – det er ikke specielt bæredygtigt.

Men mit kompost behov var større end min egen forsyning kunne klare i år.

Har nu fået en over næsen, ved at få den slags plantesække med restaffald i, så det betyder nok, at jeg tager mig sammen og får komposteret lidt mere i haven i løbet af det næste år.

Jeg er nemlig lidt doven. Min kompostbunke er allernederst i haven, mens den grønne pose til organisk affald hænger lige ved køkkenvasken.

Har tænkt at det er lige meget om det bliver komposteret her på matriklen, eller jeg putter det i den grønne pose og det så bliver komposteret kommunalt.

I det store regnskab, gjorde det nok ikke den store forskel.

Men det gør det jo så alligevel, når det bevirker at jeg må ud og købe muld, i stedet for at være selvforsynende med det.

Heldigvis er det mig der finder affaldsrester i mulden og giver mig til at skrive om det, så du kan være opmærksom på den mulighed for forurening, af dine planter, hvis du også er en der må ud og købe plantesække.

For hvordan finder man egentligt ud af, hvad der er i sækken?

Det står jo ikke uden på, som sådan.

Jo, der står: Organisk voksemedium.

Hovedbestanddele: Spagnum, kompost, bark og træfibre.

Og lidt om den kemiske sammensætning.

Der står INTET om plastikaffald og de andre små affaldsrester jeg har fundet i sækkene.

NaturErhvervsstyrelsen kontrollerer ved stikprøver om sækkene overholder bestemmelserne i lovgivningen.

Men den forbyder åbenbart ikke plastikrester – eller også er de smuttet pænt forbi stikprøve kontrollerne.

I hvert fald er jeg blevet klogere på plantesække og at der er forskel på hvad der er i dem.

Det betyder noget om de koster 7,- kr. eller 49,- kr.

Eller det håber jeg da i hvert fald at det gør!

Rigtig god 1. maj

fra SusieQ

Her er det svar jeg fik fra firmaet, efter flere gange, at have afslået at få nye sække, men i stedet for bedt om et svar på mit spørgsmål om indholdet:

Hej Susie

Det er ikke muligt at give en garantier for at der ikke forekommer rester efter f.eks. sprøjtemidler i plantesækkene. De er primært baseret på kompost og sand, som udgraves i områder hvor dette ikke kan garanteres. Dette er helt naturligt for denne type produkter og generelt for hele markedet og dets forhandlere. Ønsker du et produkt, som med garanti ikke indeholder dette, skal du i stedet vælge blokke med kokos muld, som vi dog desværre ikke tilbyder i vores sortiment.
Håber det er tilstrækkeligt svar og skulle du få brug for yderligere, skal du naturligvis blot kontakte os igen.

Så ved jeg det – og det gør I også. Jeg har nu forvandlet min papiraffaldsbeholder til kompost beholder (kommunen har givet os nye affaldsbeholdere, og vi blev tilbudt at beholde de gamle) – håber det virker. Den står så tilpas centralt, at jeg får den brugt.

Godt vi har Google til at fortælle os hvornår det er Jordens dag.

Jordens dag

Er det ligesom med mors dag, en gang om året bliver hun fejret for sit ‘arbejde’?

Hvornår er det barnets dag? Spurgte mit barn engang. “Det er barnets dag hver dag”. Svarede hans far.

Det burde også være Jordens dag hver dag.

Vi slider voldsomt på den dagligt. Vi forventer at den sørger for vores liv og velfærd.

Vi graver metaller, krystaller, sand, grus, olie, gas med videre ud af dens indre.

Vi fælder dens skove. Dræner dens vådområder.

Overfisker havet. Sender tonsvis af plastik den anden vej, som tak for mad.

Tænk nu hvis Jorden, som også kaldes for Gaia tænk hvis hun er en levende organisme.

I sig selv.

Hvis skovene er hendes lunger.

Tænk hvis åer og vandløb er hendes årer.

Ebbe og flod et åndedræt.

Tænk hvis klimaforandringerne er Gaia, der har fået feber, fordi hun bare er nød til at slå nogle af de mange bakterier ihjel, der gør hende syg?

Ikke nogen rar tanke vel?

Godt der er nogen som knokler for at vende udviklingen og gøre Jorden rask igen.

I disse dage er der folketræf i Hvalsø:

Det fælles bedste – bæredygtig festival

Rigtig god weekend

fra SusieQ

Noget af det som belaster vores klode allermest er produktionen af kød.

Har fået lov til at dele Jytte Grøndahls lækre opskrift med jer:

Salat med sorte bønner

½ kg. kogte sorte bønner

1 lille gul peberfrugt

1 lille squash

2 forårsløg

1/4 agurk

50 gr. fennikel i fine tern og et bundt radisser

1 håndfuld ristede græskarkerner

1 håndfuld bredbladet persille

Lidt frisk basilikum/ koriander

100 gr. spæde salatblade

Dressing:

1dl. koldpresset raps- avocado- eller jomfruolivenolie

4 spsk. æblecider – eddike

salt – peber

1 tsk. ahornsirup

lidt Dijon sennep

Bønnerne udblødes natten over, koges møre i rigeligt vand (ca. ½ time) og afkøles.

Grøntsagerne og krydderurter skylles og snittes fint.

Blandes med de kolde kogte bønner.

Dressingen blandes. Hældes over salaten der gerne skal trække ca.1 time inden serveringen.

Anrettes på de spæde salatblade

Tips: det er en god ide at koge en stor portion bønner og lægge mindre portioner i fryseren, så har man altid en base at lave salat på.

PS. Naturligvis er alle ingredienser enten økologiske eller biodynamiske.

VELBEKOMME

Tusind tak Jytte fordi du vil dele

Rigtig god søndag

fra SusieQ

http://csr.dk/ansøg-nu-penge-til-grøn-vækst-i-fødevareerhvervene

Vores drikkevand er måske ikke afhængigt af at regeringen har fjernet randzonerne, men derimod af at de har givet lov til at landmændene sprøjter mere.

Vandløb, åer, søer og fjorde er derimod i høj grad afhængige af vores randzoner, det er dem der kommer til at betale prisen for de manglende randzoner.

Den kæmpe regnmængde vi har fået her på det sidste, gør det bestemt ikke bedre, udvaskningen er enorm og uden randzoner, til at opsuge gødning og sprøjtegifte før de når vandløbene, bliver det katastrofalt for vores vandmiljø.

Hvordan kan man være så ligeglad med den natur vi alle er en del af?

Jeg ved naturligvis ikke hvordan økologiske landmænd reagerer på at de må pløje tættere på vandløb – men da de ikke sprøjter sprøjtegifte ud på deres afgrøder, er skaden mindre for tilførslen af giftstoffer til vores vandmiljø.

Læste en virkelig glædelig nyhed i det sidste nye nummer af Samvirke, deres januar nummer, at salget af økologiske varer steg med mere end 20 % på landet i 2015.

Det er virkelig en god nyhed!

Den hårdnakkede modstand mod økologi og økologiske varer er ikke er nær så stejl og enøjet længere.

Der er faktisk nogen, der ikke længere er villige til at betale den pris,  det koster at dyrke på den konventionelle måde.

Ikke engang selv om naboen dyrker sine marker på den måde.

De er faktisk villige til at købe økologiske varer nu og den ’viden’ der har været om at; ”Man kan da drikke Roundup” måske ikke er så stålsat længere.

Folk på landet får også kræft.

Måske spekulerer de, ligesom jeg over, hvordan det kan være at så mange mennesker i Danmark bliver syge af den sygdom.

De to mennesker jeg mistede inden for den seneste måned døde begge af kræft, i en alt for ung alder.

Hvad er det vi gør forkert i Danmark, siden vi er det land med flest kræfttilfælde pr. indbygger og dem som har den mest elendige sædkvalitet i Europa?

Noget gør vi forkert, men hvad?

Hvor er nyhederne om, at nu er forskerne nærmere en forklaring på årsagen?

Hvorfor hører vi kun om, at nu er der kommet nye kræftbehandlinger?

Hvorfor hører vi ikke;  “Nu ved vi hvorfor, så mange danskere får kræft og hvorfor så mange unge mænd ikke længere kan gøre deres kvinde gravid”?

Nu har vi fundet baggrunden! Nej det hører vi ikke nogen sige.

Det er bedre at forebygge end at helbrede, hvis man er et helt almindeligt menneske, men ikke hvis man er et medicinalfirma – så er det bedre at man kan udskrive medicin og behandlingsmetoder, så man vedvarende kan tjene penge.

Hvis man er et samfund, tænker jeg, at der må være mere sund fornuft i, at folk slet ikke bliver syge fra starten af.

Men jeg oplever ikke, at staten gør noget aktivt for at forebygge.

Hverken på miljøområdet, inden for sundhedsområdet eller på det sociale område – tværtimod.

Det er dig og mig, der må gøre den forskel, hvis vi skal flytte os i en bedre retning.

Det håber jeg du har lyst til, at være med til i 2016

Rigtig god søndag

fra SusieQ

En ny side

En ny dag

Et nyt år

Hvis der er 3 ting, du kunne gøre i dag -

og de ville bringe dig afgørende nærmere dit mål

- hvilke 3 ting ville det så være?

                                                    Fra en tale om Motivation af Pete Andersen.

Skrive, rydde op og tegne – hvis jeg måtte vælge 4 ting, så skulle jeg også gå en tur i dag.

Vaskemaskinen er i gang, tæller det med under at rydde op?

Jeg sidder her og skriver, det tæller forhåbentligt.

Afgørende nærmere mit mål?

Jamen hvad er mit mål?

Har du tænkt over det?

Hvor vil du hen med dit liv?

Jeg har ofte tænkt over det og bliver overvældet af alt det jeg gerne vil nå.

Er nået halvvejs, aldersmæssigt – har rundet de 50 og det giver jo ikke lige så mange år tilbage, som jeg allerede har brugt.

Tror måske jeg bliver 93 år – så jeg har kun 41,5 år tilbage.

Det er jo en pæn slat, men ingen ved hvad dagen i morgen bringer.

Har måttet sige farvel til en veninde og en kusine inden for den sidste måned, de blev 54 og 56 år, så hvis jeg er uheldig og følger deres statistik, så har jeg kun 2,5 til 4,5 år tilbage.

Det er jo ingen tid.

Så hvad kan jeg nå på så kort tid?

Kan jeg nå at udgive den bog jeg har fablet om i årevis, men som hele tiden undviger mig?

Kan jeg nå at lave den tegneserie jeg gerne vil lave?

Kan jeg nå at male flere billeder?

Kan jeg nå at lave min fotobog?

Skrive en digtsamling?

Lære arabisk og spansk?

Kan jeg nå at lave TRIVSELSgrupper i hele kommunen?

Det har jeg faktisk kun 1 år og 2 måneder tilbage til at nå, før min projektansættelse udløber i marts 2017.

Det ser ud som om der er 30 folkeskoler i kommunen. Der er TRIVSELSgrupper på 11. Så mangler jeg bare 19 skoler.

Piece of cake!

Hvis de altså vil være med skolerne.

Det tror jeg kun de vil hvis jeg kan skaffe nogle flere penge til deres løn, ellers har de ikke ressourcer til at være med.

Jeg vil også gerne være med til at redde kloden.

Mindske forureningen.

Byde de nye flygtninge velkommen og sørge for at de bliver integreret i stedet for radikaliseret.

Vores land har brug for gode medborgere – ikke modborgere.

 Gode medborgere bliver de kun, hvis de møder andre medborgere, der vil hjælpe dem til at lære samfundet at kende og vise dem hvordan man er en god medborger.

Venligboerne gør en kæmpe indsats.

Uden at være organiserede.

Uden formand eller forkvinde.

Uden kontingent eller vedtægter.

Det er lidt fedt.

Det taler til min indre anarkist.

Lidt anarkistisk har jeg vist været, siden jeg læste Sven Wernströms bøger om Trællene, hvor han skriver; ”Vogt dig for den som kræver al din tro, men aldrig lod din tvivl få lov at gro!”

Tænk at en sætning man har læst som 13-14 årig kan brænde sig så fast i ens hukommelse, at man stadigt, uden at blinke kan huske den 37 år senere.

Det fortæller noget om ords styrke.

Ord der forløser.

Ord der forandrer.

Ord der sætter fri.

Ord der skaber revolutioner.

Venligboerne et nyt ord i Danmark.

Nu er der 85 grupper på Facebook med cirka 85.000 medlemmer.

Det vil sige 85.000 sympatisører, for hvis det var aktive medlemmer, så ville der ikke være nok flygtninge til at de hver især kunne få en flygtninge ven, men hver flygtning ville kunne få flere danske venner – og sikke en fantastisk integrationssituation vi så ville have, hvis hver eneste nye flygtning fik mere end en dansk ven.

En ven kunne lærer dem dansk og lære dem at forstå alle de uskrevne ting.

En kunne hjælpe med at oversætte breve fra kommunen.

En kunne hjælpe dem med at finde biblioteket og jobcenteret.

En kunne hjælpe med at indrette hjemmet med genbrugsmøbler, for det er vist det der kan blive råd til.

En kunne hjælpe med at finde uddannelses- og jobmuligheder.

En kunne hjælpe med at forstå kulturen og de demokratiske spilleregler.

En kunne hjælpe med at skabe et større netværk.

Sikke en fantastisk integration vi ville opnå i Danmark – hvis alle Venligboerne, hver og en, fik sig en flygtningeven i virkeligheden og ikke kun på Facebook.

Nå jeg må videre! Jeg mangler; at rydde op, tegne og gå tur i dag.

Rigtig godt nytår til dig og dine.

Håber du går et år i møde med nye venner, et sundt og stærkt helbred og en bæredygtig livsstil.

De allerbedste nytårshilsner

fra SusieQ