Nyeste indlæg:

Giftigere end mit mod tillader

 

Var en tur i Lille Malund Have ved Klovborg i dag. Det er en smuk gammel have med masser af sjældne blomster og træer. Prisen for at komme ind er 50 kr. for voksne og 15 kr. for børn.

Man skal have kontanter med.

3 hvide duer hilste os velkommen da vi kom ind i haven.

Nej det er ikke en sang, men virkelige slanke smukke duer, der fløj lidt rundt i trætoppene.

Vi havde mad og kaffe med og haven næsten helt for os selv.

Der er et spisehus, så man kan sidde i læ, med sin medbragte kaffe.

Haven fungerer også som en lille planteskole – og vi studerede nøje de mange spændende og sjældne træer og planter.

Havde jeg haft en større have, ville jeg have købt både Tulipantræet og Valnøddetræet, men ak, det går ikke an her inde i byen i vores lille byhave.

I stedet købte jeg en blå blomst. Det stod der på sedlen at den var blå.

En venusvogn.

Jeg synes jeg engang havde set et billede af en smuk blå blomst der hed Venusvogn, så det billede havde jeg inde i mit hoved, da jeg købte den.

Da jeg kom hjem, tænkte jeg, at jeg hellere måtte google den, så jeg kunne se hvordan blomsterne ser ud.

Hm….Venusvogn er det samme som Stormhat.

En ekstremt giftig have plante, der ikke er nogen modgift imod.

De er utroligt smukke de høje planter.

Men også så giftige, at jeg faktisk ikke tør have dem stående i min have, hvor der kommer børn.

Så nu har jeg foræret min nyindkøbte Venusvogn væk, til nogle der ikke har børn i haven.

 

Rigtig god søndag

fra SusieQ

Ulogiske beslutninger

 

Mit dejlige drivhus, huser en agurkeplante, der nu når helt op til taget.

Den har givet 4 store fine agurker indtil nu, som alle er blevet foræret væk.

Der kommer i hvert fald 10 mere, som også vil blive foræret væk.

For jeg kan ikke tåle agurker og min familie kan ikke lide agurker.

Hvorfor i alverden dyrker jeg så agurker?

Hm det er jo der, det ulogiske kommer ind.

Fordi det er sjovt.

Fordi det er fantastisk, at der så hurtigt kommer spiselige frugter på planten.

Er agurk egentligt en frugt? Er den ikke i familie med meloner?

Googler lige………”botanisk set er agurk en frugt”  Kilde Wikipedia J

Nå men ud over glæden ved at forære agurker væk, optager den jo også en del plads, som kunne være blevet brugt til andre planter.

Men pyt!

Det går jo nok.

Alting behøver ikke være så strømlinet.

Alting behøver ikke være så logisk.

Det hele behøver vel dybest set heller ikke at give mening, eller hvad?

Jo det plejer jeg jo at tænke, men her bliver jeg altså temmelig ulogisk og det giver vel dybest set ikke mening, at dyrke noget, som man ikke selv har glæde af.

Men det har jeg jo!

Jeg har glæde af, at glæde andre, med en frisk hjemmedyrket økologisk agurk.

Rigtig god søndag

fra SusieQ

Dagens korte tip;

Marie Kondos bog ”Magisk oprydning – en simpel, effektiv metode, der én gang for alle fjerner rod”.

Rigtig god søndag

fra SusieQ

Drivhusets blomster

Rucola, persille og basilikum er dejlige gaver i mit drivhus.

Synes næsten de er dejligere end både tomater og agurker, sikkert fordi disse ikke er så mangfoldige endnu, som krydderurterne de er.

Til gengæld bliver det dejligt når tomaterne kommer. Men de er stadigt små og grønne.

Har en minitomat, der har givet et stykke tid, men det er en lillebitte tomat der er klar en af gangen og langt fra nok til en hel salat.

Derimod vokser rucola salaten som om den blev betalt for det.

Og den får fine gule blomster, som har en sød honningduft.

Det har måske ikke nogen særlig nytteværdi, men hvor er det smukt når jeg sidder her og kigger ind i drivhuset, med blå lobelia uden for og gule rucolablomster inden for.

De matcher hinanden godt de to farver. Så måske skulle jeg plante rucola og lobelia sammen næste år?

R

 

 

 

 

 

 

 

 

Det sjove er når man kan få farverne til at spille sammen og forstærke hinanden i en dyb vibrerende tone, som vækker genklang i sjælen.

Første gang jeg oplevede det var i Generalife, haven der ligger ved siden af Alhambra, maurernes gamle borg i Granada i Spanien.

Der stod nogle storblomstrende Peace roser i gule farver lige op af en kraftig række lilla lavendler. Det var så ubeskriveligt smukt, den måde som farverne forstærkede hinanden på.

Jeg elsker Sct. Hans tiden. Alting strutter og naturens grokraft er så stærk, at man næsten kan mærke den fysisk.

Livskraften strømmer en i møde, når man dufter til hyld, hybenroser og pibeved.  Det er en gave til sanserne.

Min hæk bliver ikke klippet før efter Sct. Hans. Det har Søren Ryge selv givet mig tilladelse til at vente med, så jeg ikke kommer til at klippe hovedet af en solsort der ligger på reden.

Nej faktisk har vi en hæk der blomstre med en masse hvide blomster lige nu. Det er vist en ligusterhæk. Blomsterne dufter ikke særligt godt, men det synes humlebier og sommerfugle at de gør, for hækken er fuld af dem.

Derfor må vi vente med at klippe hæk, til blomsterne er afblomstrede og sommerfugle og humlebier har fået nok.

Godt med sådanne forsinkelser.

Især når der er andet jeg hellere vil lige nu.

Slappe af – for eksempel.

Det er nemlig søndag, så må man godt tage en slapper og skrive lidt på sin blog i stedet for at knokle rundt.

Rigtig god søndag til dig

fra mig

SusieQ

 

 

Livet

Der er liv alle vegne, det pibler frem over alt. Bare man vender ryggen til i to sekunder, så er der kommet ukrudt imellem blomsterne i staudebedet. Eller mellem rækkerne af de ny såede ærter.

Vi kender til liv i de dybeste steder i oceanet, i de højeste bjerge og i svovlholdige søer, hvor næsten intet kan leve, der er der stadigvæk liv.

Alligevel er livet et under og temmelig skrøbeligt.

Går vi lidt uden for vores planet, så kan vi ikke lige finde liv nogen steder.

Går vi tilbage til dengang hvor der ikke var noget liv, dengang hvor kloden endnu var så varm, at det fløj omkring med lava og der intet liv fandtes nogen steder – kan du overhovedet forestille dig, at der ikke er noget liv?

Prøv at forstille dig, det under det er, at livet opstår i et ellers livløst univers.

Den der lille gnist, som adskiller liv fra livløst. Liv fra død.

Hvorfor skriver jeg om sådan noget?

Fordi jeg pludselig en dag, mens jeg stod i haven, kunne opfatte hvor ufatteligt utroligt, det er at vi er levende i et univers, hvor vi endnu ikke har fundet liv andre steder.

Og hvor megastor en forskel det gør om der er liv eller ej.

Mars har engang haft have, med kæmpe bølger.

Mars har måske engang haft mulighed for liv.

Men den blev for varm.

CO2 niveauet blev måske for højt?

Vi har fået en gave, at få lov til at leve et liv mellem andre levende væsener.

De forsøger generelt ikke at slå os ihjel. Nogle af bakterierne gør. En løve ville sikkert også æde os, hvis vi stillede os lige foran den, med mindre den synes vi lugter for grimt.

Men her i Danmark oplever vi ikke sådan at blive angrebet af de andre levende væsener omkring os, det skulle da lige være skovflåt og myg.

Skovflåter har vi masser af i haven, fordi vi har så mange rådyr, som kommer og spiser vores tulipaner, valmuer, roser, jordbær, stikkelsbær og hiver stedmoderblomsterne op af krukkerne. Hvæsser takker på vores æbletræ og solbærbusk, så nu må jeg starte forfra med dem igen.

Man kan sætte uld rundt om sine planter, rådyrene bryder sig nemlig ikke om at få uld i munden, det virker dog ikke på det med at hvæsse takker.

Havodderen det der fantastiske dyr der svømmer på ryggen med sin unge på maven, og som flækker muslinger på sten. Den havde vi nær udryddet helt. Der var kun 50 levende dyr tilbage. I dag er der heldigvis et par tusinder.

Vi nåede det på målstregen. Andre dyr har vi for længst udryddet.

Og så her i Danmark. Dyr der aldrig kommer igen.

Hørte en naturvejleder fortælle om en gammel film han havde set fra Nordsjælland, der filmede grøftekanterne, hvordan mange af de sommerfugle og blomster der var på filmen, nu stort set ikke findes mere.

Liv der var og nu ikke mere er.

Jeg bliver dybt berørt når jeg hører om John Muir

Manden der brugte 40 år af sit liv på at kæmpe for at bevare blandt andet de kæmpe store Redwood og Sequoia træer. Uden ham havde kæmperne være udryddet. Det var meget tæt på at de kæmpe træer, som havde stået der i 2-3000 år, og som havde overlevet både jordskæv og skovbrande, var, blev udryddet af mennesket i løbet af 50 år. Fældningen af de store kæmper

General Sherman, et sequoia træ, er det største levende træ på jorden.

 

Har du aldrig hørt om kæmperne før kan du læse mere her Rødtræ

Mere om Redwood og sequoia

Muir Woods

 

Rigtig god søndag

fra SusieQ

 

 

 

 

 

 

 

Nu er det rabarbertid

 

De er lækre og nemme at have med at gøre rabarberne.

De vokser bare, næsten ligegyldigt hvor du planter dem.

Der findes flere sorter, du kan læse mere i  Havenyt

Vinrabarberen hælder min veninde mest til, den er også rød inde i stokken.

Jeg tror jeg holder lige meget af alle sorter, men er glad for at jeg har en tidlig rabarbersort i haven, også selvom den ikke er rød inde i stænglen, bare det at den kommer så tidligt at jeg allerede har kunnet høste af den i et par uger, synes jeg er fantastisk.

 

Når man skal ’plukke’ rabarber,  skal man trække i dem lige så forsigtigt med et langt sejt træk, så får man det gode med nederst på stokken.

 

Har forsøgt mig med denne rabarberkage.

Det er lidt tricky at få kage og marengs til at være færdig bagt på samme tid, men den smager dejligt med kold flødeskum eller creme fraiche til (begge dele kan i dag få i laktosefrie udgaver, hvis du har brug for det).
Gluten- og laktosefri Rabarberkage
Dej:
150g laktosefri økologisk smør
120g sukker økologisk rørsukker
1 knsp. salt
3 økologiske æggeblommer
50 g finthakkede mandler

230g glutenfri kagemel
1½ dl laktosefri mælk

Marengslåg:
3 økologiske æggehvider
180 g økologisk rørsukker

50 g grofthakkede mandler
Korn af ½ stang vanilje.
350g rabarber skåret i små stykker.

Rør dejen sammen, hæld den i en rund tærteform.
Tænd ovnen på 200 gr. og sæt dejen ind mens ovnen varmes op.
Pisk imens æggehviderne stive, rør dem seje med sukkeret.
Vend mandler og rabarber i.

Tag tærtefadet ud og fordel marengsmassen oven på kagen.
Bag kagen nederst i ovnen ca.1 time.

 

God fornøjelse

 

Rigtig god søndag

fra SusieQ

Bierne i vores liv.

 

Det er blevet varmere og humlebierne er kommet godt i gang igen.

Har set en del af dem, men kun to honningbier.

Sidste år så jeg næsten heller ikke nogen honningbier.

Det har måske været for koldt?

Måske er det bare uopmærksomhed fra min side?

Men jeg synes bare jeg plejer at se mange flere bier i løbet af en sommer, end jeg så sidste år.

Bierne har været under pres.

De bliver ramt når vejret er for koldt. De har været ramt af en eller anden bakterie.

De kan ikke tåle vores sprøjtegifte.

Vi sprøjter for at holde skadedyr væk fra vores afgrøder.

Men bierne ryger med i købet. Artikel om biers forsvinden.

Bier er ikke skadedyr.

Bier er livsvigtige for vores egen overlevelse.

Vi kan ikke få noget at spise, hvis der ikke er nogen bier til at bestøve vores afgrøder.

7 år er det man regner med vi vil overleve på kloden, hvis der ikke fandtes flere bier.

Heldigvis er der flere og flere mennesker, der har lyst til at holde bier og have glæde af at kunne høste deres egen honning fra bistader i haven eller på taget.

Både i Danmark Biavl og andre steder Almindelige mennesker holder bier

Selv i storbyer Bier i Paris

 

Fik lov at skrive et indlæg til Grøn forskel men synes bare ikke jeg havde fået skrevet nok om bier og der bliver hele tiden ved med at dukke nye ting op.

Biernes honning har flere gode egenskaber og kan bruges til alt lige fra hostestillende middel, til sårheling (især Manuka honning) og nu også i stedet for sølvpapir:

Beeswrap

Det er da super.

Flere af den slags geniale indfald ønskes. For vi mennesker vil helst ikke gå tilbage til gamle dage, hvor alt var mere besværligt og tidskrævende, vi vil helst have at alting er let. For vi har travlt.

Derfor må husholdningen og andre tidskrævende ting i vores liv gerne være lette og hurtigt overstået.

Det er ikke altid let at skulle hænde ting over i andre beholdere, der senere skal vaskes op. Det er meget lettere lige at smække sølvpapir over. Det er bare ikke særligt godt for miljøet.

Samvirke har skrevet en artikel om det. Aluminium er et ret miljøbelastende produkt.

Så er det fantastisk at der nu findes et produkt man kan bruge med god samvittighed, lavet med hjælp fra bierne.

 

Har fået lov til at dele denne opskrift på lækker økologisk honningkage med jer.

Økologisk Honningkage med smørcreme

Honningkage er noget de fleste kan lide, her er KøkkenChefens svar på denne fantastiske kage.

Opskriften er lavet 100% Økologisk, selvom det kan være en lille udfordring på Chokolade og krydderier – men Superbrugsen ( ihvertigfald i Sorø, har et rigtigt godt udvalg )

Honning er der kun 2 producenter i Danmark pt. som laver Økologisk, derfor kan man her med fordel købe sin honning hos en lokal biavler, da det ofte er meget tæt på at være 100% økologisk også.

Du skal Bruge:

6 store Økologiske æg.

150 gram Økologisk sukker.

400 gram Økologisk Honning.

Krydderier:

2 tsk. Økologisk Stødt Ingefær.

2 tsk. Økologisk stødt Nellike ( den bliver du selv nødsaget til at knuse, da Nellike ikke kan købes som stødt økologisk )

2 tsk. Økologisk stødt Kanel.

2 tsk. Økologisk stødt Kardemomme.

400 Gram Økologisk hvedemel.

6 tsk. Økologisk bagepulver.

Æg og sukker piskes helt hvidt, på røremaskine eller med elpisker- det er meget vigtigt at piske længe til du har en sej og hvid blank masse.

Honning som er blødgjort over vandbad, tilsættes langsomt og røres ( ved lav hastighed på røremaskine/elpisker )  i æg/sukkermassen.

 

Mel, bagepulver og krydderier sigtes og røres langsomt i dejen til en ensartet og luftig kagedej, pas på ikke at piske dejen for hårdt- men kør den stille og roligt.

Kagedejel hældes i en bageplade med bagepapir og bages ved 180 grader i ca. 30 min. forvarmet ovn.

Efter 30 min. sænkes temperaturen til 150 grader – og kagen skal have yderligere ca. 10 min.

Mærk efter med en strikkepind el. lign. og tag kagen ud når den er færdigbagt.

Tiderne kan variere da ikke alle ovne bager ens.

Når kagen er færdigbagt skal den afkøle helt, og når den er afkølet stilles den i køleskab- så den bliver helt kold.

Smørcreme:

125 gram Økologisk flormelis.

2 spsk. kogende vand.

250 gram Økologisk smør.

Flormelis røres med det kogende vand, og det blødgjorte smør røres sammen med flormelis til en jævn creme.

Den afkølet kage skæres igennem på midten med en lang skarp kniv, og smørcremen fordeles i jævnt lag på den underste del af kagen.

Når smørcremen er fordelt lægges den øverste del på igen.

Smelt ca. 250 gram mørk ( 44%) Økologisk chokolade over svag varme i vandbad, og hæld/fordel på toppen af kagen.

Når chokoladen er fordelt på toppen stilles kagen igen i køleskab, til cremen har sat sig helt ( dette tager et par timer )

Når cremen har sat sig kan du skære kagen ud med en takket kniv, og den er klar til servering.

Velbekomme.

Kagen er lækker når den er klar, mange honningkager bør stå i et par dage før servering – men ikke denne her.

Holdbarhed på kagen er lang ca. 2 uger, dog skal den opbevares tildækket på køl.

KøkkenChefen

Umm glæder mig til at sætte tænderne i den lækre sag.

 

Rigtig god Pinse

fra SusieQ

Bæredygtig mad?

 

 

Kyllingesuppe med ris.

Synes selv jeg havde gjort det så godt med bæredygtig mad, da jeg lavede en Thai inspireret kyllingesuppe med ris.

Men det er fordelen ved at bo sammen med en teenager, så bliver man straks rykket ud af sine vildfarelser.

Han var der med det samme, da jeg roste at man snildt kunne lave CO2 venlig mad til 4 personer på et enkelt stykke økologisk kyllingebryst.

Er der ikke kokosmælk i? Spurgte han lakonisk.

Og hvor er det lige aspargeserne kommer fra?

Og chilien?

Øv! Tænkte jeg i mit stille sind; og hvad med risen og gurkemejen ? Og det citrongræs, ingefær og fiskesovs, som der også skulle have været i, men som jeg ikke lige havde i huset. I stedet puttede jeg ærter og spidskål i.

Heldigvis giver det mig bare blod på tanden.

Jo jeg kan godt se at lige netop denne her suppe, kræver lidt mere fintænkning, før den er helt CO2 venlig.

Så jeg tænker lige og venter til jeg kan købe danske asparges og ærter. Kan jeg med fordel bytte risen ud med knækkede byg eller hvedekerner?

Kan jeg lave min chiliolie selv? Naturligvis chilien.

I hvert fald er jeg på vej med citrongræsset, for jeg har lige købt en lille krydderurt af slagsen.

Ingefær har jeg rent faktisk stående i en urtepotte sammen med en af potteplanterne i stuen.

Har dog endnu ikke haft held med at kunne høste en ingefær, men det kan da være det lykkes en dag.

Hvidløg har jeg i mit højbed, sammen med almindelige løg.

Så er der bare den famøse kokosmælk – hvad stiller jeg op med den?

Hvordan pokker får jeg den til at blive klimavenlig? – Jeg kan fortælle at den er økologisk, men den skal jo som sagt transporteres hele vejen rundt om kloden.

Fiskesovsen udelader jeg og skifter ud med grøntsagsbouillon i stedet for, det virker rigtigt fint.

Kan man dyrke gurkemeje selv?

Det må undersøges.

 

Rigtig god søndag

fra SusieQ

Plantesække og økologi?

 

Har opdaget at jeg trives rigtigt godt med krukker og højbede og andre afgrænsede rum.

Det er mere overskueligt for mig og jeg elsker at plante mine krukker til.

Glæden ved at plante blomster, lægge løg og så frø i den samme krukke er bare fantastisk.

Går og tænker nøje over mine tretrinsraketter af blomsterkrukker og hvordan de mon vil tage sig ud i løbet af sommeren.

I år har jeg desværre fået tømt min kompostbunke ud på et nyt bed jeg har fået lavet, så der er ikke mere kompost muld at putte i krukkerne.

Derfor har jeg købt plantesække, så jeg har noget muld at fylde i krukkerne.

Desværre har jeg fundet restaffald i plantesækkende. Plastiskrester med videre.

I starten tænkte jeg ikke så meget over det, men sorterede det bare fra og smed det i skraldespanden til plastikaffald, som vi lige har fået.

Men i dag blev jeg irriteret over det – og bekymret.

For hvad hjælper det at jeg køber økologiske krydderurter og økologisk gødning til mine afgrøder, hvis den muld jeg har plantet dem i, så er fyldt med gift?

Når jeg er blevet provokeret længe nok, så sender jeg af og til en mail til firmaet.

Det blev jeg i dag, for nu har jeg pillet affaldsrester ud af samtlige plantesække.

Venter spændt på deres svar.

For hvordan kan jeg vide hvad de ellers indeholder?

Kan der også være gift rester i mellem det andet affald jeg har fundet?

Kan vi blive syge af at spise krydderurter der er dyrket i mulden?

Det gør vi nok ikke, så mange krydderurter spiser vi trods alt ikke.

Men fidusen med at ville prøve, at være økologisk er lidt lige som forsvundet.

Jo, jo jeg ved jo sådan set godt, at det ikke er helt godt at købe muld i plantesække – det er ikke specielt bæredygtigt.

Men mit kompost behov var større end min egen forsyning kunne klare i år.

Har nu fået en over næsen, ved at få den slags plantesække med restaffald i, så det betyder nok, at jeg tager mig sammen og får komposteret lidt mere i haven i løbet af det næste år.

Jeg er nemlig lidt doven. Min kompostbunke er allernederst i haven, mens den grønne pose til organisk affald hænger lige ved køkkenvasken.

Har tænkt at det er lige meget om det bliver komposteret her på matriklen, eller jeg putter det i den grønne pose og det så bliver komposteret kommunalt.

I det store regnskab, gjorde det nok ikke den store forskel.

Men det gør det jo så alligevel, når det bevirker at jeg må ud og købe muld, i stedet for at være selvforsynende med det.

Heldigvis er det mig der finder affaldsrester i mulden og giver mig til at skrive om det, så du kan være opmærksom på den mulighed for forurening, af dine planter, hvis du også er en der må ud og købe plantesække.

For hvordan finder man egentligt ud af, hvad der er i sækken?

Det står jo ikke uden på, som sådan.

Jo, der står: Organisk voksemedium.

Hovedbestanddele: Spagnum, kompost, bark og træfibre.

Og lidt om den kemiske sammensætning.

Der står INTET om plastikaffald og de andre små affaldsrester jeg har fundet i sækkene.

NaturErhvervsstyrelsen kontrollerer ved stikprøver om sækkene overholder bestemmelserne i lovgivningen.

Men den forbyder åbenbart ikke plastikrester – eller også er de smuttet pænt forbi stikprøve kontrollerne.

I hvert fald er jeg blevet klogere på plantesække og at der er forskel på hvad der er i dem.

Det betyder noget om de koster 7,- kr. eller 49,- kr.

Eller det håber jeg da i hvert fald at det gør!

 

Rigtig god 1. maj

fra SusieQ

Her er det svar jeg fik fra firmaet, efter flere gange, at have afslået at få nye sække, men i stedet for bedt om et svar på mit spørgsmål om indholdet:

Hej Susie

Det er ikke muligt at give en garantier for at der ikke forekommer rester efter f.eks. sprøjtemidler i plantesækkene. De er primært baseret på kompost og sand, som udgraves i områder hvor dette ikke kan garanteres. Dette er helt naturligt for denne type produkter og generelt for hele markedet og dets forhandlere. Ønsker du et produkt, som med garanti ikke indeholder dette, skal du i stedet vælge blokke med kokos muld, som vi dog desværre ikke tilbyder i vores sortiment.
Håber det er tilstrækkeligt svar og skulle du få brug for yderligere, skal du naturligvis blot kontakte os igen.

Så ved jeg det – og det gør I også. Jeg har nu forvandlet min papiraffaldsbeholder til kompost beholder (kommunen har givet os nye affaldsbeholdere, og vi blev tilbudt at beholde de gamle) – håber det virker. Den står så tilpas centralt, at jeg får den brugt.

Jordens Dag

Godt vi har Google til at fortælle os hvornår det er Jordens dag.

Jordens dag

Er det ligesom med mors dag, en gang om året bliver hun fejret for sit ‘arbejde’?

Hvornår er det barnets dag? Spurgte mit barn engang. “Det er barnets dag hver dag”. Svarede hans far.

Det burde også være Jordens dag hver dag.

Vi slider voldsomt på den dagligt. Vi forventer at den sørger for vores liv og velfærd.

Vi graver metaller, krystaller, sand, grus, olie, gas med videre ud af dens indre.

Vi fælder dens skove. Dræner dens vådområder.

Overfisker havet. Sender tonsvis af plastik den anden vej, som tak for mad.

Tænk nu hvis Jorden, som også kaldes for Gaia tænk hvis hun er en levende organisme.

I sig selv.

Hvis skovene er hendes lunger.

Tænk hvis åer og vandløb er hendes årer.

Ebbe og flod et åndedræt.

Tænk hvis klimaforandringerne er Gaia, der har fået feber, fordi hun bare er nød til at slå nogle af de mange bakterier ihjel, der gør hende syg?

Ikke nogen rar tanke vel?

Godt der er nogen som knokler for at vende udviklingen og gøre Jorden rask igen.

I disse dage er der folketræf i Hvalsø:

Det fælles bedste – bæredygtig festival

Rigtig god weekend

fra SusieQ