Det enkle liv

Vi kan godt gøre noget som små forbrugere.

Der behøver bare at være 5000 der ændre deres forbrugsmønster, for at ændre markedet.

Det så vi dengang folk begyndte at købe skyr i stor stil, og pludselig kunne det købes over alt.

Det samme med glutenfrie produkter.

Vi kan gøre det samme med palmeolien, bare med omvendt fortegn.

Hvorfor? Tænker du måske.

Jo fordi produktionen af palmeolie rydder vores regnskove.

Så bliver orangutangerne hjemløse.

Nå og hvad så? De kan da bo i en zoologisk have og så kan vi komme og se på dem.

Ja det kan de da, men når regnskoven brændes af slippes store mængde af CO2 ud i atmosfæren og bidrager til den globale opvarmning, så vi på et tidspunkt også bliver hjemløse, hvis vi ikke får stoppet op i tide.

Regnskoven virker som en temperatur regulator, der kan holde temperaturen nede – det gør alle skove.

De opsuger også CO2 fra atmosfæren og mindsker de katastrofale konsekvenser af, at vi brænder olie, gas og kul af.

Når skoven er væk har jorden ingen lunger til forvandle CO2 til Ilt.

CO2 laget holder på solens varme, der ikke kan slippe ud i rummet igen, og kloden bliver varmere og varmere.

Leonardo dicaprios miljøfilm  var på DR3 den anden aften.

Det var skræmmende at se den, og jeg så endda kun sidste halvdel.

Der er palmeolie i stort set alt; kammerjunker, kiks, kager, muslibarer, is osv.

Det er fordi det er billigt. Og det nemt at bestikke Indonesiens politikere til at give lov til, at man brænder skoven af og planter palmer i stedet for, som man bruger til produktion af palmeolien.

Et billigt produkt som bliver anvendt i snart sagt alting efterhånden.

Men det er nød til at stoppe!

Vi er nød til at få producenterne til at forstå at de ødelægger vores jord, og gør den ubeboelig også for os mennesker, hvis de ikke finder på noget andet at putte i kiks, kager osv. i stedet for palmeolie.

OG DU er nød til at hjælpe til!

For de ændre ikke noget, hvis du bliver ved med at købe deres produkter.

I dag måtte gå tomhændet hjem, uden kammerjunker til vores koldskål.

Men jeg giver ikke op, der må da findes nogen, som bager dem uden at bruge palmeolie.

Jeg håber du vil være med til at få firmaerne til at vågne op og vælge andre måder at fremstille deres produkter på.

Jorden har brug for din hjælp.

Rigtig god søndag

SusieQ

Den findes ikke mere.

I dag hutler folk sig igennem, alene i deres lejligheder rundt omkring.

Det giver simple living en ny dimension.

Det er godt at leve enkelt.

Det er godt at vi sætter forbruget ned.

Det er fint at genanvende tøj, legetøj, husgeråd og andre ting, der let kan genbruges.

Det er bare ikke så godt at vi laver en under og overklasse i vores land.

Det er især noget møg, at hjælpen til PTSD ramte er, at de ikke får nogen hjælp.

Det er især noget hø, når fattigdommen rammer børn, så de ikke kan gå til sport og være med til børnefødselsdage.

Det skaber ensomhed.

Men langt mere katastrofalt er det, at det i værste fald, rent faktisk kan gå ud over deres intelligens.

Fint at tvinge dovne i arbejde, især hvis der er et job at få.

Ufint at tvinge syge til at arbejde, så de bliver endnu mere syge.

Nedrigt at tage penge fra mennesker helt ude på kanten, uden at tilbyde dem en mulighed for at få det 5 timers job, man kræver af dem.

Jeg vil gerne have at flere genbruger, at flere stopper mad spild, men jeg kan ikke se fidusen i, at tvinge folk til at vælge mellem mad og en god barndom for sit barn.

En almindelig barndom, med fritidsaktiviteter og små fornøjelser, som at deltage i klassekammeraternes fødselsdage.

Jeg synes det er ondt, når skattelettelserne ramme de fattigste familier med børn.

Nej for det er jo ikke dem der har mest brug for det, som har fået skattelettelserne.

Jeg vil gerne betale min skat, for jeg har set mennesker ligge ude på gaden i USA fordi de ikke havde råd til at få tag over hovedet.

Jeg har læst om familier med børn der bor i deres biler. Om børn der kommer i skole uden morgenmad og madpakke.

Børn der ikke har sovet om natten, fordi der var så meget uro og ballade på herberget for hjemløse.

Sådan et samfund synes jeg ikke vi skal skabe her i Danmark.

Har virkeligt svært ved at fatte, at det rent faktisk er det vi er på vej til.

Af politiske årsager.

Ikke fordi vi er et fattigt land.

Nej fordi nogen synes, at dem som har råd til at betale skat, de skal slippe lidt billigere.

Jeg vil personligt hellere betale lidt mere i skat, i stedet for at få et samfund, hvor mennesker er blevet reelt bange for at ryge ud over kanten.

Ud i hjemløshed og total fattigdom.

Hvor familier ikke kan give børn en normal barndom.

Det er en skræmmende udvikling,som gør mig både vred og ked af det.

For det er slet ikke nødvendigt.

Vi har rigeligt med penge i Danmark til at kunne opføre os anstændigt overfor dem, som har brug for hjælp.

Hvis vi ville.

Håber du får en god uge og har råd til at købe det der er nødvendigt for at have en god tilværelse

fra SusieQ

Hvorfor har vi en blog, der ikke er blevet skrevet på siden slutningen af juli?

Hvad med at rydde op på den, når vi nu skriver om oprydning?

Dem som i sin tid startede bloggen har trukket sig ud. De var netop i gang med en større oprydningsproces, og så var bloggen ved at ryge med i købet.

Det synes jeg var synd.

Ting har sin tid.

Også for blogskribenter.

Jeg er bare et nostalgisk menneske.

Synes at bloggen har så mange vigtige indlæg, der er blevet skrevet igennem årene om ting, som jeg stadigt synes er relevante og vigtige.

Opskrifter der aldrig går af mode. Problemer der stadigt findes.

Løsninger der stadigt er behov for.

Menneskers tanker om bæredygtighed og en mere ansvarlig måde at forvalte livet på.

Derfor betaler jeg hvert år ved kasse 1, for at bloggen kan overleve.

Når der ikke bliver skrevet kontinuerligt på den, så falder ’seertallet’ naturligvis.

Men jeg oplever jævnt hen, at få mails fra mennesker som er blevet opslugt af et blogindlæg, der er skrevet for flere år siden, og som så skriver til os, for at få svar på et eller andet.

Derfor kan jeg ikke nænne at lade den dø.

Jeg kan ikke nænne at ’rydde den op’ ved at lukke den ned.

Fordi jeg synes stadigvæk, at mange af indlæggene er relevante.

Kloden har stadigt brug for mennesker, der tænker sig om. Mennesker der lader sig inspirere.

Mennesker der holder op med at forbruge så meget. Eller forbruger på en langt mere bæredygtig måde.

Mennesker som truer deres børnebørn med, at de får geder, høns og fodbolde i julegave, til glæde for nogle helt andre børn, der bor flere tusinde kilometer væk, i en verdensdel hvor en ged prismæssigt, ville svare til indkøbet af en Tesla her til lands.

Måske får børnebørnene ikke de mærkelige julegaver, men bliver inspireret til at tænke sig om, ved at blive præsenteret for muligheden for at få en ged, leveret et sted i Afrika, hvis de ikke finder på bedre ønsker end det meget dyre it isenkram.

Tænk, det synes jeg i virkeligheden er den allerbedste gave man kan give sine børnebørn, evnen til at tænke sig om og reflektere over de valg vi træffer i livet.

Hvad er det der gør, at det er lige netop det her, jeg ønsker mig?

Min mand var så fornuftig, at stille mig samme spørgsmål en dag jeg var klar til, at investere nogle tusinde kroner i et kursus.

Hvis du har så mange penge, hvad kan du så ellers få for dem?

Hm, jeg ville kunne få skrivetid, i nok godt og vel 15 dage, hvis jeg investerede det samme beløb i et billigt refugieophold – og brugte afspadsering på det (hvilket ikke indgik i regnestykket). Det går jeg nu og fintænker på.

I år er jeg kommet til at gøre det lidt vanskeligt for min søn – det var faktisk ikke med vilje, men da han spurgte mig; ”Hvad ønsker du dig i julegave?”

Svarede jeg: ”Noget der er godt for kloden.”

Rigtig god weekend derude

fra SusieQ

Det er en skøn tid.

Ferie og god tid.

Haven bugner af bær.

Min første smagsoplevelse hver morgen i denne tid, er hindbær.

Først var det de store røde, nu er det de mindre gule hindbær, som bare er kommet af sig selv.

Haven giver mange glæder, der bare kommer af sig selv.

Ribsbusken, der fandt på at den ville vokse ud af stenvæggen på vores brønd, har give usædvanligt mange ribs i år.

Jeg har ellers været hård ved den, og klippet den grundigt tilbage hvert år, for hvad ligner det egentligt at ville vokse skråt ud af en stensætning?

Nu har den belønnet mig med to omgange bær i år.

Første hold blev der lavet saft af.

Da jeg så ville pukke bær til blandet saft, gik det op for mig, at der stadigt var masser af ribs på busken, så anden omgang, gav ribsgele.

Så blev der lavet blandet saft af de gule ribs, røde ribs, solbær og nogle mærkelige bær ’Solstik’, som er en blanding af solbær og stikkelsbær.

Jeg føler mig beriget, hver gang vi kan høste og få noget spiseligt fra vores egen have.

Ribsgele og blandet saft.

Har skrevet til Egmont for at høre om jeg må viderebringe opskriften her, men der er 4 – 5 dages ventetid på at få et svar derfra, så opskrifterne må I vente med, så jeg ikke krænker nogens ophavsrettigheder.

Forstår i fulde drag, hvorfor man holder høstfest.

Min søn gik i en vidunderlig Steiner børnehave, hvor de virkeligt forstod at holde høstfest. De lavede de smukkeste opsætninger med frugt, grønt og blomster.

Man kan ikke leve af hindbær alene, så i morges fik jeg mig en krydderurtemad.

Flødeost, basilikum og purløg, citronolie og krydderurte salt.

Man kan jo bruge alle mulige krydderurter, men det var dem jeg lige havde lyst til i morges.

Ja, de kan altså også blive for små mini mini tomaterne.

Dette blog indlæg bliver lidt rodet, der er så meget jeg gerne vil dele med jer, og layouten er ikke det nemmeste at få til, at se godt ud i dette program. Håber I bærer over med mig.

Jeg har sikkert skrevet om mine høje ærter før, for det er de dyrebareste afgrøder jeg har.

Henry og Vagns høje ærter fra Amerika – sådan hedder de ved Frøsamlerne.

Folk plejer ikke at tro på mig, når jeg siger de bliver to meter høje. Så nu har jeg taget endnu et billede af dem, med en tommestok ved siden af.

I år har jeg haft alvorlige problemer med dem.

Første hold kom fint op, som du kan se på billedet, men anden række jeg såede kom ikke op. Måtte så om 3 gange og have ærter tilbage fra min veninde Karin, som jeg har givet ærter til tidligere, før det lykkedes. Det er måske endda alt for sent de er blevet sået, i forhold til de første.

Så hvis har du nogle sjældne frø, så forær nogen af dem væk, og sig, at du skal have nogen retur, hvis dine engang skulle ’lide skibbrud’.

Det er det, der har reddet mine fra at uddø.

De har overlevet i Danmark i mere end 50 år.

Det var en østriger, der tog dem med hjem fra Amerika for over 50 år siden.

De blev dyrket i min morfars have og i Vagn og Albekkas have overfor, og et par andre steder i Vejle.

Man skal lade de bedste sidde og tørre, så man har til næste års såning.

I nogle år havde jeg problemer med at få dem i jorden, og rådyrene spiste dem, det samme gjorde sneglene.

Heldigvis fik jeg givet nogle til Frøsamlerne,som året efter sendte mig en pose retur, og jeg fik dem derfor reddet med hjælp derfra.

Fællesskab er godt.

Det er ikke søndag i dag.

Det er mandagsskybrudsvejr.

Vi har haft regnen buldrende på vores halvtag i 3 voldsomme omgange, og vandet løber hen over fliserne ind under halvtaget, for det kan slet ikke synke ned i jorden, med den fart det falder. Så pytterne er mega store og vi har en mindre flod løbende ned igennem haven.

Men fint vejr til at skrive ”Søndagsblog” i.

Håber I nyder det derude i sommeren.

Rigtig god mandag

fra SusieQ

Var en tur i Lille Malund Have ved Klovborg i dag. Det er en smuk gammel have med masser af sjældne blomster og træer. Prisen for at komme ind er 50 kr. for voksne og 15 kr. for børn.

Man skal have kontanter med.

3 hvide duer hilste os velkommen da vi kom ind i haven.

Nej det er ikke en sang, men virkelige slanke smukke duer, der fløj lidt rundt i trætoppene.

Vi havde mad og kaffe med og haven næsten helt for os selv.

Der er et spisehus, så man kan sidde i læ, med sin medbragte kaffe.

Haven fungerer også som en lille planteskole – og vi studerede nøje de mange spændende og sjældne træer og planter.

Havde jeg haft en større have, ville jeg have købt både Tulipantræet og Valnøddetræet, men ak, det går ikke an her inde i byen i vores lille byhave.

I stedet købte jeg en blå blomst. Det stod der på sedlen at den var blå.

En venusvogn.

Jeg synes jeg engang havde set et billede af en smuk blå blomst der hed Venusvogn, så det billede havde jeg inde i mit hoved, da jeg købte den.

Da jeg kom hjem, tænkte jeg, at jeg hellere måtte google den, så jeg kunne se hvordan blomsterne ser ud.

Hm….Venusvogn er det samme som Stormhat.

En ekstremt giftig have plante, der ikke er nogen modgift imod.

De er utroligt smukke de høje planter.

Men også så giftige, at jeg faktisk ikke tør have dem stående i min have, hvor der kommer børn.

Så nu har jeg foræret min nyindkøbte Venusvogn væk, til nogle der ikke har børn i haven.

Rigtig god søndag

fra SusieQ

Mit dejlige drivhus, huser en agurkeplante, der nu når helt op til taget.

Den har givet 4 store fine agurker indtil nu, som alle er blevet foræret væk.

Der kommer i hvert fald 10 mere, som også vil blive foræret væk.

For jeg kan ikke tåle agurker og min familie kan ikke lide agurker.

Hvorfor i alverden dyrker jeg så agurker?

Hm det er jo der, det ulogiske kommer ind.

Fordi det er sjovt.

Fordi det er fantastisk, at der så hurtigt kommer spiselige frugter på planten.

Er agurk egentligt en frugt? Er den ikke i familie med meloner?

Googler lige………”botanisk set er agurk en frugt”  Kilde Wikipedia J

Nå men ud over glæden ved at forære agurker væk, optager den jo også en del plads, som kunne være blevet brugt til andre planter.

Men pyt!

Det går jo nok.

Alting behøver ikke være så strømlinet.

Alting behøver ikke være så logisk.

Det hele behøver vel dybest set heller ikke at give mening, eller hvad?

Jo det plejer jeg jo at tænke, men her bliver jeg altså temmelig ulogisk og det giver vel dybest set ikke mening, at dyrke noget, som man ikke selv har glæde af.

Men det har jeg jo!

Jeg har glæde af, at glæde andre, med en frisk hjemmedyrket økologisk agurk.

Rigtig god søndag

fra SusieQ

Marie Kondos bog ”Magisk oprydning – en simpel, effektiv metode, der én gang for alle fjerner rod”.

Rigtig god søndag

fra SusieQ

Rucola, persille og basilikum er dejlige gaver i mit drivhus.

Synes næsten de er dejligere end både tomater og agurker, sikkert fordi disse ikke er så mangfoldige endnu, som krydderurterne de er.

Til gengæld bliver det dejligt når tomaterne kommer. Men de er stadigt små og grønne.

Har en minitomat, der har givet et stykke tid, men det er en lillebitte tomat der er klar en af gangen og langt fra nok til en hel salat.

Derimod vokser rucola salaten som om den blev betalt for det.

Og den får fine gule blomster, som har en sød honningduft.

Det har måske ikke nogen særlig nytteværdi, men hvor er det smukt når jeg sidder her og kigger ind i drivhuset, med blå lobelia uden for og gule rucolablomster inden for.

De matcher hinanden godt de to farver. Så måske skulle jeg plante rucola og lobelia sammen næste år?

Det sjove er når man kan få farverne til at spille sammen og forstærke hinanden i en dyb vibrerende tone, som vækker genklang i sjælen.

Første gang jeg oplevede det var i Generalife, haven der ligger ved siden af Alhambra, maurernes gamle borg i Granada i Spanien.

Der stod nogle storblomstrende Peace roser i gule farver lige op af en kraftig række lilla lavendler. Det var så ubeskriveligt smukt, den måde som farverne forstærkede hinanden på.

Jeg elsker Sct. Hans tiden. Alting strutter og naturens grokraft er så stærk, at man næsten kan mærke den fysisk.

Livskraften strømmer en i møde, når man dufter til hyld, hybenroser og pibeved.  Det er en gave til sanserne.

Min hæk bliver ikke klippet før efter Sct. Hans. Det har Søren Ryge selv givet mig tilladelse til at vente med, så jeg ikke kommer til at klippe hovedet af en solsort der ligger på reden.

Nej faktisk har vi en hæk der blomstre med en masse hvide blomster lige nu. Det er vist en ligusterhæk. Blomsterne dufter ikke særligt godt, men det synes humlebier og sommerfugle at de gør, for hækken er fuld af dem.

Derfor må vi vente med at klippe hæk, til blomsterne er afblomstrede og sommerfugle og humlebier har fået nok.

Godt med sådanne forsinkelser.

Især når der er andet jeg hellere vil lige nu.

Slappe af – for eksempel.

Det er nemlig søndag, så må man godt tage en slapper og skrive lidt på sin blog i stedet for at knokle rundt.

Rigtig god søndag til dig

fra mig

SusieQ

Der er liv alle vegne, det pibler frem over alt. Bare man vender ryggen til i to sekunder, så er der kommet ukrudt imellem blomsterne i staudebedet. Eller mellem rækkerne af de ny såede ærter.

Vi kender til liv i de dybeste steder i oceanet, i de højeste bjerge og i svovlholdige søer, hvor næsten intet kan leve, der er der stadigvæk liv.

Alligevel er livet et under og temmelig skrøbeligt.

Går vi lidt uden for vores planet, så kan vi ikke lige finde liv nogen steder.

Går vi tilbage til dengang hvor der ikke var noget liv, dengang hvor kloden endnu var så varm, at det fløj omkring med lava og der intet liv fandtes nogen steder – kan du overhovedet forestille dig, at der ikke er noget liv?

Prøv at forstille dig, det under det er, at livet opstår i et ellers livløst univers.

Den der lille gnist, som adskiller liv fra livløst. Liv fra død.

Hvorfor skriver jeg om sådan noget?

Fordi jeg pludselig en dag, mens jeg stod i haven, kunne opfatte hvor ufatteligt utroligt, det er at vi er levende i et univers, hvor vi endnu ikke har fundet liv andre steder.

Og hvor megastor en forskel det gør om der er liv eller ej.

Mars har engang haft have, med kæmpe bølger.

Mars har måske engang haft mulighed for liv.

Men den blev for varm.

CO2 niveauet blev måske for højt?

Vi har fået en gave, at få lov til at leve et liv mellem andre levende væsener.

De forsøger generelt ikke at slå os ihjel. Nogle af bakterierne gør. En løve ville sikkert også æde os, hvis vi stillede os lige foran den, med mindre den synes vi lugter for grimt.

Men her i Danmark oplever vi ikke sådan at blive angrebet af de andre levende væsener omkring os, det skulle da lige være skovflåt og myg.

Skovflåter har vi masser af i haven, fordi vi har så mange rådyr, som kommer og spiser vores tulipaner, valmuer, roser, jordbær, stikkelsbær og hiver stedmoderblomsterne op af krukkerne. Hvæsser takker på vores æbletræ og solbærbusk, så nu må jeg starte forfra med dem igen.

Man kan sætte uld rundt om sine planter, rådyrene bryder sig nemlig ikke om at få uld i munden, det virker dog ikke på det med at hvæsse takker.

Havodderen det der fantastiske dyr der svømmer på ryggen med sin unge på maven, og som flækker muslinger på sten. Den havde vi nær udryddet helt. Der var kun 50 levende dyr tilbage. I dag er der heldigvis et par tusinder.

Vi nåede det på målstregen. Andre dyr har vi for længst udryddet.

Og så her i Danmark. Dyr der aldrig kommer igen.

Hørte en naturvejleder fortælle om en gammel film han havde set fra Nordsjælland, der filmede grøftekanterne, hvordan mange af de sommerfugle og blomster der var på filmen, nu stort set ikke findes mere.

Liv der var og nu ikke mere er.

Jeg bliver dybt berørt når jeg hører om John Muir

Manden der brugte 40 år af sit liv på at kæmpe for at bevare blandt andet de kæmpe store Redwood og Sequoia træer. Uden ham havde kæmperne være udryddet. Det var meget tæt på at de kæmpe træer, som havde stået der i 2-3000 år, og som havde overlevet både jordskæv og skovbrande, var, blev udryddet af mennesket i løbet af 50 år. Fældningen af de store kæmper

General Sherman, et sequoia træ, er det største levende træ på jorden.

Har du aldrig hørt om kæmperne før kan du læse mere her Rødtræ

Mere om Redwood og sequoia

Muir Woods

Rigtig god søndag

fra SusieQ

De er lækre og nemme at have med at gøre rabarberne.

De vokser bare, næsten ligegyldigt hvor du planter dem.

Der findes flere sorter, du kan læse mere i  Havenyt

Vinrabarberen hælder min veninde mest til, den er også rød inde i stokken.

Jeg tror jeg holder lige meget af alle sorter, men er glad for at jeg har en tidlig rabarbersort i haven, også selvom den ikke er rød inde i stænglen, bare det at den kommer så tidligt at jeg allerede har kunnet høste af den i et par uger, synes jeg er fantastisk.

Når man skal ’plukke’ rabarber,  skal man trække i dem lige så forsigtigt med et langt sejt træk, så får man det gode med nederst på stokken.

Har forsøgt mig med denne rabarberkage.

Det er lidt tricky at få kage og marengs til at være færdig bagt på samme tid, men den smager dejligt med kold flødeskum eller creme fraiche til (begge dele kan i dag få i laktosefrie udgaver, hvis du har brug for det).
Gluten- og laktosefri Rabarberkage
Dej:
150g laktosefri økologisk smør
120g sukker økologisk rørsukker
1 knsp. salt
3 økologiske æggeblommer
50 g finthakkede mandler

230g glutenfri kagemel
1½ dl laktosefri mælk

Marengslåg:
3 økologiske æggehvider
180 g økologisk rørsukker

50 g grofthakkede mandler
Korn af ½ stang vanilje.
350g rabarber skåret i små stykker.

Rør dejen sammen, hæld den i en rund tærteform.
Tænd ovnen på 200 gr. og sæt dejen ind mens ovnen varmes op.
Pisk imens æggehviderne stive, rør dem seje med sukkeret.
Vend mandler og rabarber i.

Tag tærtefadet ud og fordel marengsmassen oven på kagen.
Bag kagen nederst i ovnen ca.1 time.

God fornøjelse

Rigtig god søndag

fra SusieQ