Nyeste indlæg:

CO2 venlig mad

Noget af det som belaster vores klode allermest er produktionen af kød.

Har fået lov til at dele Jytte Grøndahls lækre opskrift med jer:

 

Salat med sorte bønner

 

½ kg. kogte sorte bønner

1 lille gul peberfrugt

1 lille squash

2 forårsløg

1/4 agurk

50 gr. fennikel i fine tern og et bundt radisser

1 håndfuld ristede græskarkerner

1 håndfuld bredbladet persille

Lidt frisk basilikum/ koriander

100 gr. spæde salatblade

Dressing:

1dl. koldpresset raps- avocado- eller jomfruolivenolie

4 spsk. æblecider – eddike

salt – peber

1 tsk. ahornsirup

lidt Dijon sennep

 

 

Bønnerne udblødes natten over, koges møre i rigeligt vand (ca. ½ time) og afkøles.

Grøntsagerne og krydderurter skylles og snittes fint.

Blandes med de kolde kogte bønner.

Dressingen blandes. Hældes over salaten der gerne skal trække ca.1 time inden serveringen.

Anrettes på de spæde salatblade

 

Tips: det er en god ide at koge en stor portion bønner og lægge mindre portioner i fryseren, så har man altid en base at lave salat på.

PS. Naturligvis er alle ingredienser enten økologiske eller biodynamiske.

VELBEKOMME

Tusind tak Jytte fordi du vil dele :-)

 

Rigtig god søndag

fra SusieQ

 

Penge til grøn vækst i fødevareerhvervene

http://csr.dk/ansøg-nu-penge-til-grøn-vækst-i-fødevareerhvervene

Rent vand og randzoner

 

Vores drikkevand er måske ikke afhængigt af at regeringen har fjernet randzonerne, men derimod af at de har givet lov til at landmændene sprøjter mere.

Vandløb, åer, søer og fjorde er derimod i høj grad afhængige af vores randzoner, det er dem der kommer til at betale prisen for de manglende randzoner.

Den kæmpe regnmængde vi har fået her på det sidste, gør det bestemt ikke bedre, udvaskningen er enorm og uden randzoner, til at opsuge gødning og sprøjtegifte før de når vandløbene, bliver det katastrofalt for vores vandmiljø.

Hvordan kan man være så ligeglad med den natur vi alle er en del af?

Jeg ved naturligvis ikke hvordan økologiske landmænd reagerer på at de må pløje tættere på vandløb – men da de ikke sprøjter sprøjtegifte ud på deres afgrøder, er skaden mindre for tilførslen af giftstoffer til vores vandmiljø.

Læste en virkelig glædelig nyhed i det sidste nye nummer af Samvirke, deres januar nummer, at salget af økologiske varer steg med mere end 20 % på landet i 2015.

Det er virkelig en god nyhed!

Den hårdnakkede modstand mod økologi og økologiske varer er ikke er nær så stejl og enøjet længere.

Der er faktisk nogen, der ikke længere er villige til at betale den pris,  det koster at dyrke på den konventionelle måde.

Ikke engang selv om naboen dyrker sine marker på den måde.

De er faktisk villige til at købe økologiske varer nu og den ’viden’ der har været om at; ”Man kan da drikke Roundup” måske ikke er så stålsat længere.

Folk på landet får også kræft.

Måske spekulerer de, ligesom jeg over, hvordan det kan være at så mange mennesker i Danmark bliver syge af den sygdom.

De to mennesker jeg mistede inden for den seneste måned døde begge af kræft, i en alt for ung alder.

Hvad er det vi gør forkert i Danmark, siden vi er det land med flest kræfttilfælde pr. indbygger og dem som har den mest elendige sædkvalitet i Europa?

Noget gør vi forkert, men hvad?

Hvor er nyhederne om, at nu er forskerne nærmere en forklaring på årsagen?

Hvorfor hører vi kun om, at nu er der kommet nye kræftbehandlinger?

Hvorfor hører vi ikke;  “Nu ved vi hvorfor, så mange danskere får kræft og hvorfor så mange unge mænd ikke længere kan gøre deres kvinde gravid”?

Nu har vi fundet baggrunden! Nej det hører vi ikke nogen sige.

Det er bedre at forebygge end at helbrede, hvis man er et helt almindeligt menneske, men ikke hvis man er et medicinalfirma – så er det bedre at man kan udskrive medicin og behandlingsmetoder, så man vedvarende kan tjene penge.

Hvis man er et samfund, tænker jeg, at der må være mere sund fornuft i, at folk slet ikke bliver syge fra starten af.

Men jeg oplever ikke, at staten gør noget aktivt for at forebygge.

Hverken på miljøområdet, inden for sundhedsområdet eller på det sociale område – tværtimod.

Det er dig og mig, der må gøre den forskel, hvis vi skal flytte os i en bedre retning.

Det håber jeg du har lyst til, at være med til i 2016

Rigtig god søndag

fra SusieQ

 

 

 

1.januar 2016

 

En ny side

En ny dag

Et nyt år

 

Hvis der er 3 ting, du kunne gøre i dag -

og de ville bringe dig afgørende nærmere dit mål

- hvilke 3 ting ville det så være?

                                                    Fra en tale om Motivation af Pete Andersen.

 

Skrive, rydde op og tegne – hvis jeg måtte vælge 4 ting, så skulle jeg også gå en tur i dag.

Vaskemaskinen er i gang, tæller det med under at rydde op?

Jeg sidder her og skriver, det tæller forhåbentligt.

Afgørende nærmere mit mål?

Jamen hvad er mit mål?

Har du tænkt over det?

Hvor vil du hen med dit liv?

Jeg har ofte tænkt over det og bliver overvældet af alt det jeg gerne vil nå.

Er nået halvvejs, aldersmæssigt – har rundet de 50 og det giver jo ikke lige så mange år tilbage, som jeg allerede har brugt.

Tror måske jeg bliver 93 år – så jeg har kun 41,5 år tilbage.

Det er jo en pæn slat, men ingen ved hvad dagen i morgen bringer.

Har måttet sige farvel til en veninde og en kusine inden for den sidste måned, de blev 54 og 56 år, så hvis jeg er uheldig og følger deres statistik, så har jeg kun 2,5 til 4,5 år tilbage.

Det er jo ingen tid.

Så hvad kan jeg nå på så kort tid?

Kan jeg nå at udgive den bog jeg har fablet om i årevis, men som hele tiden undviger mig?

Kan jeg nå at lave den tegneserie jeg gerne vil lave?

Kan jeg nå at male flere billeder?

Kan jeg nå at lave min fotobog?

Skrive en digtsamling?

Lære arabisk og spansk?

Kan jeg nå at lave TRIVSELSgrupper i hele kommunen?

Det har jeg faktisk kun 1 år og 2 måneder tilbage til at nå, før min projektansættelse udløber i marts 2017.

Det ser ud som om der er 30 folkeskoler i kommunen. Der er TRIVSELSgrupper på 11. Så mangler jeg bare 19 skoler.

Piece of cake!

Hvis de altså vil være med skolerne.

Det tror jeg kun de vil hvis jeg kan skaffe nogle flere penge til deres løn, ellers har de ikke ressourcer til at være med.

Jeg vil også gerne være med til at redde kloden.

Mindske forureningen.

Byde de nye flygtninge velkommen og sørge for at de bliver integreret i stedet for radikaliseret.

Vores land har brug for gode medborgere – ikke modborgere.

 Gode medborgere bliver de kun, hvis de møder andre medborgere, der vil hjælpe dem til at lære samfundet at kende og vise dem hvordan man er en god medborger.

Venligboerne gør en kæmpe indsats.

Uden at være organiserede.

Uden formand eller forkvinde.

Uden kontingent eller vedtægter.

Det er lidt fedt.

Det taler til min indre anarkist.

Lidt anarkistisk har jeg vist været, siden jeg læste Sven Wernströms bøger om Trællene, hvor han skriver; ”Vogt dig for den som kræver al din tro, men aldrig lod din tvivl få lov at gro!”

Tænk at en sætning man har læst som 13-14 årig kan brænde sig så fast i ens hukommelse, at man stadigt, uden at blinke kan huske den 37 år senere.

Det fortæller noget om ords styrke.

Ord der forløser.

Ord der forandrer.

Ord der sætter fri.

Ord der skaber revolutioner.

Venligboerne et nyt ord i Danmark.

Nu er der 85 grupper på Facebook med cirka 85.000 medlemmer.

Det vil sige 85.000 sympatisører, for hvis det var aktive medlemmer, så ville der ikke være nok flygtninge til at de hver især kunne få en flygtninge ven, men hver flygtning ville kunne få flere danske venner – og sikke en fantastisk integrationssituation vi så ville have, hvis hver eneste nye flygtning fik mere end en dansk ven.

En ven kunne lærer dem dansk og lære dem at forstå alle de uskrevne ting.

En kunne hjælpe med at oversætte breve fra kommunen.

En kunne hjælpe dem med at finde biblioteket og jobcenteret.

En kunne hjælpe med at indrette hjemmet med genbrugsmøbler, for det er vist det der kan blive råd til.

En kunne hjælpe med at finde uddannelses- og jobmuligheder.

En kunne hjælpe med at forstå kulturen og de demokratiske spilleregler.

En kunne hjælpe med at skabe et større netværk.

Sikke en fantastisk integration vi ville opnå i Danmark – hvis alle Venligboerne, hver og en, fik sig en flygtningeven i virkeligheden og ikke kun på Facebook.

Nå jeg må videre! Jeg mangler; at rydde op, tegne og gå tur i dag.

Rigtig godt nytår til dig og dine.

Håber du går et år i møde med nye venner, et sundt og stærkt helbred og en bæredygtig livsstil.

De allerbedste nytårshilsner

fra SusieQ

 

 

Et nyt år

 

 

Får altid lyst til at skrive ”nytårstale” på denne tid.

Er hverken dronning eller statsminister, men elsker at gøre status og se fremad.

Hvad har vi nået, hvad er der sket, hvor vil vi gerne hen?

Jeg blev medlem af Venligboerne i 2015.

Kunne slet ikke holde den måde regeringen og medierne omtalte de mennesker på, som var blevet tvunget på flugt fra deres hjem. Mennesker som havde mistet næsten alt.

Livet havde de i behold. Deres eget liv.

De heldige havde også deres børn hos sig og mand eller kone.

Men rigtig mange kom alene.

Rigtig mange havde mistet dem som de holder af.

Og det er ikke gået væk selvom de er kommet herop.

Der dør stadigt mange mennesker i Syrien, Libanon, Jordan og i flygtningelejrene i nærheden.

Vi er et af verdens rigeste lande, men har alligevel ikke råd til at folk kan få den hjemmehjælp de har brug for.

Vi – nej ikke vi!

Regeringen har valgt at spare på uddannelse, på forskning, på børnehaver, skoler, plejehjem, miljø.

Alle de ting som er vigtige for vores fremtid.

Nej de har ikke valgt at spare fordi der kom flygtninge – det er en gigantisk misforståelse, hvis folk tror det.

Regeringen skar også ned på disse ting sidste gang de havde magten.

De har valgt at spare på helt almindelige (og især fattige) menneskers behov.

Fordi de hellere vil give skattelettelser til dem som har nok i forvejen.

Det farlige er hvis det lykkedes dem at skyde skylden på flygtningene.

Så har vi præcis samme situation som da Hitler kom til magten.

Han brugte også nedværdigende og voldeligt sprogbrug om mennesker der havde en anden tro, kultur og hudfarve.

Præcis lige som denne regering og deres støttepartier de gør.

Men det er altså ikke flygtningene der er skyld i vores dårlige økonomi.

Det er dårlig husførelse.

Mangel på visioner og fremsyn.

Mangel på sundfornuft.

Jeg håber sådan at helt almindelige mennesker vil vågne op og tage sagen i egen hånd. For det ser sølle ud for vores vandmiljø og drikke vand i fremtiden, nu hvor regeringen har givet landmændene lov til at droppe randzonerne og sprøjte mere og tættere på vores åer.

Det ser håbløst ud med vores integration, hvis det kun er regeringen der skal bestemme om folk bliver integreret.

Vi er nød til at løse denne opgave sammen. Vi er nød til at række hånden ud og sige goddag.

Giv dansk undervisning og hjælp til at få læst alle de vanskelige breve fra kommunen.

Blive venner med hinanden.

Ellers går det galt for os.

Så får vi også skubbet de nye flygtninge ud på radikaliseringens overdrev.

Vi må huske at disse mennesker har alvorlige traumer og ar på sindet med sig i bagagen og har brug for langt mere omtanke og venlighed end vi normalt tænker.

Det er ikke let at leve adskilt fra dem man elsker, det er ikke let at havde mistet dem man holdt af. Det er ikke let at lære et nyt sprog når man er tynget af sorg, utryghed, mareridt og usikkerhed overfor den fremmede kultur man pludseligt er havnet i.

Et nyt land med andre skikke, anden mad, et underligt svært sprog, noget andet tøj og mennesker der ikke inviterer indenfor i deres eget hjem.

Det er ikke let at lære danskerne at kende.

Men for dem af os som tør åbne op, så vil vi få en gave.

Det er en berigelse at lære disse nye mennesker at kende. For på trods af deres sår, rummer de også en kæmpe stor imødekommenhed. De vil gerne lære, de vil gerne integreres, de vil gerne have nogle nye venner i stedet for dem som de har mistet.

Så ræk hånden ud og sig goddag

 - og køb økologisk og biodynamisk – for regeringen løser heller ikke vores miljø problem, det må vi også selv gøre.

Rigtig godt nytår

fra SusieQ

Oprydning

Oprydning her og der og alle vegne.

Vores side har været død – når nej, den har ligget i koma.

Først blev den hacket, så fik jeg arbejde, så kunne ingen finde ud af at komme ind og skrive. Så skrev jeg til hotline, uden at det hjalp mig. Så gav jeg op efter adskillige forsøg frem og tilbage. Så prøvede jeg igen efter en længere pause, uden held.

For et par dage siden gik jeg i gang med at rydde op og ud på mit elskede minikontor.

Dagen efter blev jeg godkendt til at blive optaget i en forening jeg meget gerne vil være medlem af, men som ikke lige ville lukke mig ind i første omgang.

Så har jeg ryddet op på mit arbejdskontor.

I dag fik jeg pludselig hul igennem til at komme ind i systemet her og kunne skrive igen på denne side.

Startede så med at fjerne alle de spam kommentarer der havde hobet sig op gennem tiden.

Fjernede derefter de inaktive links – og tilføjede nogle nye!!!

Har du ideer til emner du gerne vil have at jeg skriver om, så skriv gerne en lille hilsen i kommentar feltet. Så håber jeg at det kan bruges som inspiration og afsæt til nye indlæg.

 

Pengenes Magi, kursus om bæredygtig økonomi den 14 – 16 november 2014

Permakultur på Fejø

Kurset laves af frivillige; oplægsholdere, arrangører og hjælpere får maden – og kurset selvfølgelig – men alt i alt er det et helt og holdent altruistisk foretagende.

 

Med venlig hilsen

Anne Moloney

::::::::::::::::::

Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ

Storemosevej 32

4944  Fejø

web: fejoeomstilling.dk

mail: moloney@fejoe.dk

tlf: 0045 6083 4944

 

Nu falmer skoven trindt om land………..

For første gang nogensinde havde jeg det sådan i sensommeren, at jeg på en måde glædede mig til den rolige tid der ventede forude, hvor naturen lukker ned og haven ikke skal passes.

Det må være alderen der trykker.

Men jeg glædede mig rent faktisk til at skulle have ild i masseovnen igen.

Og undrede mig over mig selv.

For vinter er også sne og sjap og lange mørke dage med regn og rusk.

Alligevel havde jeg et kort øjeblik hvor jeg ikke begræd at sommeren snart var slut og livet ville blive levet mere indendørs.

Jeg plejer altid at føle et dybt stik af vemod når jeg plukker det sidste hindbær og tænker øv nu er der lang tid til sommer igen.

Men sådan var det ikke i år.

Mon vores dejlige varme sommer gav det tilskud af D-vitaminer der skulle til for at stå imod vinteren?

Det sagde min læge desværre nej til. For jeg er igen i underskud af D-vitaminer.

Det vil jeg gerne råde dig til at få tjekket om du også kunne være.

Man bliver så træt og sløv når man mangler D-vitaminer og ens krop værker og bliver stiv og øm.

Det må være fordi jeg smører mig ind i solcreme, at jeg ikke får optaget alt det D-vitamin som solens stråler har givet mig mulighed for denne sommer. Eller også er min hud bare blevet mere stiv eftersom jeg er gået hen og blevet midaldrende, og kan derfor ikke optage det længere i samme grad.

Få det tjekket for din egen skyld.

D-vitamin mangel øger nemlig risikoen for hjertekarsygdomme og skøre knogler.

Desuden er det også rart at have energi nok og ikke slæbe sig af sted, som hvis man havde en tør depression. Det føles nemlig sådan at mangle D-vitaminer i svær grad, man opfører sig som om man er deprimeret selvom man ikke er ked af det. Men det kan man jo gå hen og blive, hvis man ikke får rettet op på det. For det er ikke særligt sjovt ikke at have overskud til at lave noget.

Så langt var jeg heldigvis ikke ude denne gang i min D-vitamin mangel.

Men jeg har prøvet det engang tidligere hvor jeg først troede at jeg var udbrændt, senere tænkte jeg; “Gad vide om jeg har kræft?”  

Det var en enorm lettelse at få beskeden; “Du mangler D-vitaminer!”.

Nåh er det ikke andet, tænkte jeg og alle mine symptomer gav pludselig mening.

For jeg har undervist vidunderlige somaliske kvinder i D-vitamin mangel, men det faldt mig bare overhovedet ikke ind at jeg kunne lide af det, med min lyse hud og bare arme i sommersolen.

Så vil du gå en glad vinter i møde, så få taget en blodprøve hos lægen og få tjekket om du skal spise nogle D-vitaminer.

 

PS. Brug eventuelt resten af efterårsferien til at komme ud og se nogle af de smukke efterårsfarver.  

De bedste hilsner

SusieQ

 

 

En film om hvordan livet kan leves, for at redde jorden

‘Så meget godt i vente’

Se filmen i Lido i Vejle Tirsdag den 23. september kl. 16.30

Filmen har været vist med stor succes i biografer landet over, og foreningen Gartneriet Rødmoses Venner arrangerer i samarbejde med Lido en visning i Vejle.
Der bliver en kort introduktion til filmen v/ Klaus Loehr-Petersen fra Rødmoses Venner. Efter filmen er der ca. 20 min. til samtale og debat, og gartner Endrik Maat fra Gartneriet Rødmose vil besvare evt. spørgsmål om biodynamisk dyrkning.

Phie Ambo brænder for at fortælle personlige historier, hun synes er vigtige også for andre at kende. Efter et besøg på Thorshøjgård blev hun facineret af livet, mangfoldigheden og stemningen på gården. Den er skabt af Niels Stokholm, der i 40 år har været biodynamiske bonde med en begejstret og praktisk tilgang til alt levende på gården og i naturen. Phie Ambo har været på gården i alle mulige situationer, og på alle tidspunkter på døgnet og på året. Det er der kommet en smuk og tankevækkende – og debatskabende – dokumentarfilm på 95 minutter ud af.

Billetter á 65 kr købes i Lido på www.lido.dk 

Du kan læse mere om filmen og se en trailer på Så meget godt i vente

 

De bedste hilsner

SusieQ

Nej tak til hærvejsmotorvej

 

 

Pressemeddelelse:

 

Haervejsmotorvejnejtak.dk holder stiftende generalforsamling

Onsdag d. 17. september 2014 afholder Haervejsmotorvejnejtak.dk stiftende generalforsamling på Roberthus i Egtved i tidsrummet 19.00-21.00.

De mulige linjeføringer til en parallelmotorvej til E45 (Hærvejsmotorvejen), vil alle skamfere naturen, rekreative områder, kulturhistoriske værdier og ikke mindst en masse små landsbyer ved og i Vejle Ådal. I forbindelse med trafikforliget den 25. juni 2014 blev der af folketingets forligspartier afsat 2 millioner til beregning af linjeføringerne… Så det er nu den lokale modstand skal vises!

Alle med interesse for modstanden mod Hærvejsmotorvejen er meget velkomne til at møde op.

Dagsordenen for generalforsamlingen fremgår af vores hjemmeside: www.haervejsmotorvejnejtak.dk